Stop mens legen er god

Hvornår er legen for vild?

Når hvalpe leger, kan det virke voldsomt. Hvis legen bliver for vild, går hundemor imellem for at irettesætte hvalpene, så de lærer at stoppe, mens legen er god.

Derfor er det også vigtigt, at vi som ejere passer på vores hvalpe, når de lege med andre.

Jeg plejer at sige, at man skal være “Den sikre base”, så hvalpen altid ved, hvor den kan få hjælp og føle sig tryg.

Hvis den møder en voldsom hund, skal du stoppe legen.

Det er også vigtigt, at hvalpe ikke leger for lang tid ad gangen. Her anbefaler jeg 15 min. Og så pause, hvis hvalpene ikke selv stopper.

Tegn på, at det er nok

Hvis din hvalp forsøger at flygte væk, kravle under noget eller gemme sig med halen mellem benene, så stop legen.

Hvis din hvalp piber, så stop legen, hvis den anden hund ikke trækker sig.

Det er en god idé at lade din hund lege med andre, men det er også vigtigt, at du bruger din fornuft. Det er en fin balance mellem, at du passer på den – uden at blive for beskyttende.

Størrelsen betyder noget

Hvalpehold kan være godt, men pas på der ikke er for stor forskel i størrelser og temperament, når der er fri leg.

En stor hund kan nemt komme til at skade en lille hund – ikke nødvendigvis af ond vilje, men blot fordi den vejer mere.

Det er årsagen til, at når jeg holder legedage på Tåsinge, sker det i to hold. Et for hunde op til 10 kg, og et for hunde, der vejer over 10 kg.

Jeg anbefaler iøvrigt,, at du lærer hundesprog, eller går til hvalpetræning hos en træner, der er meget trænet i at aflæse hundene, så legen bliver god for alle.

Hvis du er interesserer i at være med på en af mine legedage, kan du se, hvornår de foregår på https://www.gracehidalgo.dk/booking-hundetraening/

Du kan også se, hvornår jeg har foredrag om hundesprog “lær at tale hundsk”.

Www.gracehidalgo.dk

Kontakt

Alle forespørgsler er velkomne

Søren Lolks Vej 5, 5700 Svendborg (Tåsinge)

+45 29 60 55 39

– En del af CleverSupport

Ring nu