Om Grace Hidalgo

Har arbejdet med hunde i 0ver 20 år

I 1999 tog min mand og jeg til Grønland for at arbejde. Han som tandlæge og jeg som pædagog.
Grønland er hundenes land, og vi fik hurtigt anskaffet os 23 grønlandske slædehunde, som vi brugte megen tid på. Vi boede der i 3 år, og hunde blev for alvor en kæmpe del af mit liv. Det sidste år vi var der. blev jeg slædekusk for turister. Her fik jeg virkelig indsigt i hundes adfærd i flok.
Da vi kom til Danmark, havde vi slædehunden Simon med hjem. Han var hele årsagen til at jeg startede mit “hundeliv”. Han var 9 mdr. da jeg tog ham med hjem, og det første stykke tid gik god, men omkring 1,5 år begyndte jeg til hundetræning med, men fik nogle træningsproblemer, i forhold til indkald og gå pænt, som jeg ikke selv kunne løse. Ikke før jeg mødte en dyreterapeut, som lærte mig om moderne hundepsykologi, og jeg begyndte i min fritid at studere og træne efter disse positive metoder og mit livsprojekt blev født.

I samarbejde med dyreterapeuten startede jeg mine første træningshold og ideen om Tåsinge Hundepark blev her grundlagt.

Tåsinge Hundepark blev en realitet, og jeg åbnede det første professionelle trænings- og adfærdscenter for familiehunde på Sydfyn i 2005.
Dengang havde jeg også pension og plads til 14 hunde. Her fik jeg virkelig indsigt i hunde og deres leg, adfærd, kropssprog samt racekendskab.
I dag er pensionen nedlagt, da undervisningen og adfærdshjælp er mit  primære fokus. Dette kan afhjælpe mange problemer med træning og rådgivning.

Udover min store interesse for hunde og adfærd er jeg også mindfulnessinstruktør, stressterapeut og wellnessmassør, spirituel vejleder, og pædagog – det har ført mig videre og givet en ekstra dimension i min træning som du ikke finder andre steder,  da jeg har udviklet Mindful-Dog metoden. Som du kan læse mere om under mine kurser. Hvis du er nysgerrig på mit terapeutiske arbejde i forhold til mennesker, kan du gå øverst til højre på min terapi side. 

Jeg bor på Tåsinge ude på landet i naturskønne omgivelser, der er balsam for sjælen. Jeg er gift med H.C. wulff. Vi har sammen 2 børn, 3 hunde, 2 heste, en kat, 3 skildpadder og fisk. Med andre ord har vi omgivet os selv med masse af natur og dyr, som vi elsker.

Omgivelserne

Ring nu