Mindful-Dog metoden workshop

MindfulDog metoden

Hundemålgruppe

  • Dette hold er for alle racer, over 5 måneder, der har svært ved at forholde sig roligt på gå turen. Enten fordi den trækker, gør, eller springer frem mod andre hunde og mennesker. Eller fordi du overhovedet ikke kan få kontakt fordi den trækker og snuser.

Hvad lærer du

  • Det særlige ved dette hold er, at alle deltagere har en udfordring på gåturen. Vi træner derfor intensivt på at lære hundene at gå pænt og roligt, når der er andre hunde og mennesker i området. Men under kontrollerede forhold, hvor vi individuelt bygger træningen op trin for trin.

Hvad får du ud af kurset

Mine tidligere kursister plejer at sige, at det har givet dem en langt større forståelse for ders hund og dens signaler. De siger at de føler sig mere sikre og trygge i, at det de gør er rigtigt. Mange føler også at de endelig har noget helt konkret de kan arbejde med som deres hund forstår. Det typiske udsagn på mine hold er “wow det her har den aldrig kunne før”.

Hvem kan komme på holdet?

Holdet er for dig der: 

● Mærker uroen i dig eller din hund på gåturen eks. ud af døren, på træningsbanen, til konkurrence, til udstilling, på de daglige gåture

● Både du og din hund kan stresse hinanden – , og du bliver usikker på, hvad du skal gøre.

● Du føler ikke din hund respekterer dine grænser. 

● Din hund er hele tiden opmærksom på alt andet end dig 

● Din hund lystrer kun når den selv vil 

● Når den først har fået øje på noget eks. Cykel, biler, anden hund, mennesker, fugle mm. Så er den uden for pædagogisk rækkevide 

● Din hund trækker eller bider voldsomt i snoren på gåturen 

● Den gør eller er overglad og har kun lidt selvkontrol når den ser hunde eller mennesker

Eller noget helt andet. 

Mindful-Dogness er en træningsform, der gavner både dig og din hund. Det har ikke noget at gøre med at hunden skal lære mindfulness. Men mere at du bliver mere mindful og bevidst i din træning, og lærer hvordan du og din hund undgår stress i træningen. 

Ideen er nemlig at give ro til begge parter, fordi din ro som ejer hurtigt smitter af på din hund. 

Det gode ved holdet er, at du ikke skal bekymre dig om, hvad andre tænker, for alle på holdet har en udfordring, så der er stor forståelse for hinanden.

Det vil også sige, vi tager det i hundenes og dit tempo. Derfor får hundene også kun lov til at hilse og komme over til hinanden på mine anvisninger, for at undgå uheldige situationer. 

Hvad er Mindful-Dog træning?

Mindful-Dog er et træningskoncept jeg udviklede i 2014. Det gjorde jeg fordi jeg indimellem oplever hunde, der slet ikke får noget ud af holdtræning, pga. stress.

Heller ikke selvom ejeren bruger positive metoder, klikkertræning eller lokning, så er det ikke altid nok. Med de hunde skal vi et lag dybere, og forstå dem. Det lag fortæller jeg meget mere om på denne workshop.

Dette træningskoncept er derfor primært designet til dig der er gået i stå med træningen, selvom du synes, at du har prøvet alt. 

Hvis det er der du står, så kan jeg hjælpe dig på  Mindful Dog holdet, som giver dig indsigter du ikke får på almindelige hold. (du kan også få det som individuelt forløb).

Der bliver kigget individuelt på hundenes udfordring, – så du præcis ved, hvordan du skal bygge din træning op, så du kommer videre og får succes.

På mit hold står man ikke på en  træningsbane og venter på  alle skal gøre det samme. Det er ofte alt for høje krav, især hvis man har en hund, der har tendens til at stresse og måske endda har opbygget kronisk stress. 

Når de andre kan, men din hund er alt for optaget af at være hund, så bliver man selv frustreret, – tro mig jeg har selv prøvet det.

Din stress mærker hunden, men tænker sig ikke til at det er den der er årsagen, – de tror din stress kommer pga. omgivelserne, og så bliver den endnu mere opmærksom på det der sker omkring den og du mister kontakten og en dårlig spiral er skabt.

Lige præcis det lære du mere om, og også om hvad du så skal gøre for at undgå stress. Men husk intet er løst på kort tid. 

Du skal også være klar over at nogle ting griber jeg mere terapeutisk og holistisk an. Jeg er uddannet stress terapeut og griber derfor også tingene mere holistisk an.

Du skal derfor også være villig til at ændre vaner og tankemønstre i dig selv, for at få træningen til at lykkes. Forandringen starter hos dig, så du er nødt til også at ændre det du plejer – også der hvor det måske bliver lidt besværligt. 

 

Hvad kan du forvente efter endt kursus

På holdet får du alle redskaberne, du skal bruge til at skabe de forandringer du ønsker. Men al træning tager tid, og alle hunde og ejere er forskellige. 

Alligevel er mange overrasket over, hvor hurtige forandringer de kan se i sig selv og hunden, sammenlignet med mange andre hold og træningssteder de før har været på, uden effekt. Og en del får rent faktisk løst hele deres udfordring hen over perioden de går på holdet. Jeg plejer at sige at hvis du træner og bruger de rigtige metoder, som anvist, – så kan du regne med 3 mdr. til 6 mdr. om at få løst uønsket adfærd. Men det kræver tid og træning. Min 10 min. om dagen også efter endt træning. Hvis man ikke har overskud til det og gør det, så er det blot spild af penge og tid, hvis du kun øver her.

Men laver du dine “lektier” kan du se gode resultater inden for 3-6 mdr.  alt efter hvor gammel din hund  er.  Du vil også helt sikkert få et bedre samarbejde med din hund og forståelse for, hvordan du bygger din træning op. 

 

2.500 kr.
2.500 kr.
2 dags workshop
Sted: Søren Lolks Vej 5, Tåsinge
Modul 1
Intro aften: 17-21 uden hund
Fredag d. 30. juli 2023
Lørdag d. 1. juli 2023
Modul 2
Lørdag d. kl. 10-15
__________________________________
NB.
Hvis din betaling ikke går igennem, betyder det ikke nødvendigvis, at der ikke er flere pladser, – det kan være en teknisk fejl – så udfyld formularen længere nede eller skriv sms på 29605539

Betingelser

Træningsbetingelser:

  • Din hund skal være over  5 mdr. 
  • Vaccineret og forsikret
  • Din hund må IKKE være aggressiv og vise tegn på at ville bide mennesker. (Her anbefaler jeg individuelt forløb).
  • Din hund må ikke være høj løbsk (ca.10. – 15 dagen i løbetiden
  • Den skal være rask 
  • Du skal være indforstået med at træne mellem gangene
  • Du skal være indforstået med at der bruges positive metoder – derfor ingen råben eller skæld ud.

 

Al træning og ophold til træning er på eget ansvar. 

Når du har tilmeldt gives pengene ikke retur,  men kan byttes til enetime eller andet hold.

Du får også mulighed for, hvis du misser en undervisningsgang, at få en individuel gennemgang i løbet af de uger holdet strækker sig over. Eller at deltage som gæst på et tilsvarende hold.

Har du yderligere spørgsmål inden du tilmelder dig, så er du altid velkommen til at ringe på 29605539. Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at få en glad og lydig familiehund.

Ring nu